Nyheder

Oceanograf John Mortensen fra Naturinstituttet, Nuuk fortæller om uddannelses- forskningsmuligheder i det arktiske område

26.08.2014 | Arctic Research Centre

Film om uddannelser og forskning i Arktis

AlphaFilm besøger i disse dage Naturinstituttet i Nuuk for at lave en række korte film, der fortæller om de mange muligheder, man som ung har for uddannelse og forskning i Grønland og ikke mindst ved Naturinstituttet.

For at fange små dyr bruger forskerne de såkaldte Malaise fælder- opkaldt efter biologen René Malaise, der lavede den første model. Biologen Mikko Tiusanen tilser her en af fælderne. Insekterne fanges ind af teltvæggene og føres op til en beholder, der indeholder alkohol. Foto: Peter Bondo Christensen.
Mange forskellige typer af fælder er taget i brug for at få et overblik over den samlede fauna ved Zackenberg. Her bruger biolog Riikka Kaartinen fra Helsinki Universitet gule skåle for at fange fluer og hvepse. Foto: Tomas Roslin.
Forskellige forme for små-net samt kunstige blomster med en klæbrig blomst bliver også brugt til at fange insekter på den arktiske tundra. Foto: Peter Bondo Christensen.

19.08.2014 | Arctic Research Centre

DNA-analyser kortlægger arktiske fødekæder

Gensekvenser bliver nu brugt til at beskrive, hvordan planter og dyr påvirker hinanden i det i arktiske økosystem og hvilken rolle klimaændringerne spiller.

18.08.2014 | Arctic Research Centre

Udslip af metangas er en uhyggelig joker i den globale opvarmning

Sommeren går på held på vore breddegrader og igen i år er der sat varmerekorder mange steder. Også i de arktiske områder. Temperaturen på den sibiriske tundra har f. eks været usædvanligt høj. Faktisk har de to seneste somre været hele fem grader varmere end gennemsnittet. Det har fået det til at boble med opsigtsvækkende og ret uhyggelige…

I Havet ud for forskningsstationen Daneborg ved fjorden Young Sound findes en stor ”isfabrik”. Her fryser havvandet til is. Men kraftige vinde blæser gang på gang isen væk og efterlader havet blotlagt, så ny havis atter dannes. Et sådan område kaldes et polynie. Polynya er russisk og betyder 'pyt'. Foto: Peter Bondo Christensen
Gasserne – herunder kuldioxid – fryser også ud, når isen dannes og opløses i den meget salte vand, der falder ud af isen. Når isen smelter om foråret er vandet derfor undermættet med kuldioxid. Det får havet til at optage store mængder kuldioxid og isdannelsen fungerer derfor som en vigtig kulstofpumpe. På billedet måler Nicolas-Xavier Geilfus, Arktisk forskningscenter, Aarhus Universitet og og Karrie Warner, University of Manitoba hvor meget kuldioxid, smeltevanspytter på havisen optager. Foto: Peter Bondo Christensen
Siiri Wickström, Helsinki Universitet Tim Papakyriakou, University of Manitoba har opsat en målestation på havisen, og kan male hvor meget kuldioxid, havisen henholdsvis optager eller frigiver. Foto: Peter Bondo Christensen
For hver 10. kilometer ind gennem den 100 kilometer lange fjord borer forskerne hul i isen og sænker en såkaldt CTD-sonde ned gennem vandsøjlen til havets bund. med sonden kan de måle vandtes temperatur, dets saltholdighed og en række forskellige salte og beregne hvor meget kulstof, der sendes mod havbunden. Her sænker Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; Sergev Kirillov og David Babb fra University of Manitoba, Center for Earth Observation Sciences, Canada, sonden ned gennem havisen. Foto: Ior Dmitrenko
Den eneste måde at transportere sig rundt på en smeltende havis er med en snowboat eller isbåd, som både kan sejle i vand og køre på isen. Carl Isaksen fra Naturinstituttet i Nuuk er en sand mester i at betjene isbåden Foto: Peter Bondo Christensen

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Sommer ved havisfabrikken

Højt mod nord i den arktiske is er 100 forskere og studerende i gang med en fælles feltkampagne, der undersøger, hvordan sammenspillet mellem sne, is, hav og atmosfære i Arktis påvirker hele jordens klima.

Zackenberg elven, der buldrer ved siden af forskningsstation Zackenberg, er den største kilde af ferskvand til Young Sund-fjorden. Geograferne bestemmer omhyggeligt gennem hele sommeren, hvor meget vand der løber i elven. Foto: Peter Bondo Christensen.
Geograf Kirstine Skov sætter nivelleringsapparatet i vatter for at bestemme vandføringen i Zackenbergelven. Foto: Peter Bondo Christensen.
Et låg lukker automatisk ti klare kamre hver tredje time. Gennem de otte minutter, kamrene er lukkede, måler forskerne frigivelsen af drivhusgasserne kuldioxid og metan. Her tjekker geograf Laura Rasmussen, at teknikken virker. Foto: Peter Bondo Christensen.
Gasserne fra jorden fanges i de klare kamre og analyseres direkte i en infrarød gasanalysator, der står i et nærliggende skur. Det er krævende at få kompliceret elektrisk teknik til at fungerer langt ude i ødemarken. Foto: Peter Bondo Christensen.

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Gas- og vandmester i verdens største nationalpark

Man skal have styr på rigtig mange detaljer, når man beskriver et helt arktisk økosystem. Herunder hvor meget kulstof, der strømmer med elvene til den nærliggende fjord, og hvor mange drivhusgasser, jorden udveksler med atmosfæren.

I laboratoriet på Zackenberg Feltstation, Nordøstgrønland laver forskerne kunstige blomster, der ligner blomsterne fra rypelyng. Blomsterne består af klæbrigt papir, der fanger de insekter, der bestøver rypelyng. Foto: Peter Bondo Christensen.
Lektor Tomas Roslin og biologistuderende Mikko Tiusanen fra Helsinki Universitet, Finland, laver omhyggeligt 1800 kunstige blomster, der skal fange insekter på tundraen ved Zackenberg feltstation. Foto: Peter Bondo Christensen.
Kunstige blomster blandt årets første blomstrende rypelyng. Foto: Peter Bondo Christensen.
Mikko Tiusanen blandt rigtige og kunstige blomster af rypelyng. Nogle af blomsterne er beskyttet af et lille blåt net, så insekter ikke kan kom ind og bestøve blomsterne. Foto: Peter Bondo Christensen.
Mikko Tiusanen ved en såkaldt Malaise fælde. Insekterne fanges ind af teltvæggene og føres op til en beholder, der indeholder alkohol. Foto: Peter Bondo Christensen.

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Når rypelyngen blomstrer

Biologer undersøger, hvilke insekter, der bestøver en af de mest udbredte plante i Arktis og får dermed ny indsigt i samspillet mellem organismer i det arktiske fødenet.