Nyheder

Oceanograf John Mortensen fra Naturinstituttet, Nuuk fortæller om uddannelses- forskningsmuligheder i det arktiske område

26.08.2014 | Arctic Research Centre

Film om uddannelser og forskning i Arktis

AlphaFilm besøger i disse dage Naturinstituttet i Nuuk for at lave en række korte film, der fortæller om de mange muligheder, man som ung har for uddannelse og forskning i Grønland og ikke mindst ved Naturinstituttet.

For at fange små dyr bruger forskerne de såkaldte Malaise fælder- opkaldt efter biologen René Malaise, der lavede den første model. Biologen Mikko Tiusanen tilser her en af fælderne. Insekterne fanges ind af teltvæggene og føres op til en beholder, der indeholder alkohol. Foto: Peter Bondo Christensen.
Mange forskellige typer af fælder er taget i brug for at få et overblik over den samlede fauna ved Zackenberg. Her bruger biolog Riikka Kaartinen fra Helsinki Universitet gule skåle for at fange fluer og hvepse. Foto: Tomas Roslin.
Forskellige forme for små-net samt kunstige blomster med en klæbrig blomst bliver også brugt til at fange insekter på den arktiske tundra. Foto: Peter Bondo Christensen.

19.08.2014 | Arctic Research Centre

DNA-analyser kortlægger arktiske fødekæder

Gensekvenser bliver nu brugt til at beskrive, hvordan planter og dyr påvirker hinanden i det i arktiske økosystem og hvilken rolle klimaændringerne spiller.

18.08.2014 | Arctic Research Centre

Udslip af metangas er en uhyggelig joker i den globale opvarmning

Sommeren går på held på vore breddegrader og igen i år er der sat varmerekorder mange steder. Også i de arktiske områder. Temperaturen på den sibiriske tundra har f. eks været usædvanligt høj. Faktisk har de to seneste somre været hele fem grader varmere end gennemsnittet. Det har fået det til at boble med opsigtsvækkende og ret uhyggelige…

I Havet ud for forskningsstationen Daneborg ved fjorden Young Sound findes en stor ”isfabrik”. Her fryser havvandet til is. Men kraftige vinde blæser gang på gang isen væk og efterlader havet blotlagt, så ny havis atter dannes. Et sådan område kaldes et polynie. Polynya er russisk og betyder 'pyt'. Foto: Peter Bondo Christensen
Gasserne – herunder kuldioxid – fryser også ud, når isen dannes og opløses i den meget salte vand, der falder ud af isen. Når isen smelter om foråret er vandet derfor undermættet med kuldioxid. Det får havet til at optage store mængder kuldioxid og isdannelsen fungerer derfor som en vigtig kulstofpumpe. På billedet måler Nicolas-Xavier Geilfus, Arktisk forskningscenter, Aarhus Universitet og og Karrie Warner, University of Manitoba hvor meget kuldioxid, smeltevanspytter på havisen optager. Foto: Peter Bondo Christensen
Siiri Wickström, Helsinki Universitet Tim Papakyriakou, University of Manitoba har opsat en målestation på havisen, og kan male hvor meget kuldioxid, havisen henholdsvis optager eller frigiver. Foto: Peter Bondo Christensen
For hver 10. kilometer ind gennem den 100 kilometer lange fjord borer forskerne hul i isen og sænker en såkaldt CTD-sonde ned gennem vandsøjlen til havets bund. med sonden kan de måle vandtes temperatur, dets saltholdighed og en række forskellige salte og beregne hvor meget kulstof, der sendes mod havbunden. Her sænker Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; Sergev Kirillov og David Babb fra University of Manitoba, Center for Earth Observation Sciences, Canada, sonden ned gennem havisen. Foto: Ior Dmitrenko
Den eneste måde at transportere sig rundt på en smeltende havis er med en snowboat eller isbåd, som både kan sejle i vand og køre på isen. Carl Isaksen fra Naturinstituttet i Nuuk er en sand mester i at betjene isbåden Foto: Peter Bondo Christensen

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Sommer ved havisfabrikken

Højt mod nord i den arktiske is er 100 forskere og studerende i gang med en fælles feltkampagne, der undersøger, hvordan sammenspillet mellem sne, is, hav og atmosfære i Arktis påvirker hele jordens klima.

Zackenberg elven, der buldrer ved siden af forskningsstation Zackenberg, er den største kilde af ferskvand til Young Sund-fjorden. Geograferne bestemmer omhyggeligt gennem hele sommeren, hvor meget vand der løber i elven. Foto: Peter Bondo Christensen.
Geograf Kirstine Skov sætter nivelleringsapparatet i vatter for at bestemme vandføringen i Zackenbergelven. Foto: Peter Bondo Christensen.
Et låg lukker automatisk ti klare kamre hver tredje time. Gennem de otte minutter, kamrene er lukkede, måler forskerne frigivelsen af drivhusgasserne kuldioxid og metan. Her tjekker geograf Laura Rasmussen, at teknikken virker. Foto: Peter Bondo Christensen.
Gasserne fra jorden fanges i de klare kamre og analyseres direkte i en infrarød gasanalysator, der står i et nærliggende skur. Det er krævende at få kompliceret elektrisk teknik til at fungerer langt ude i ødemarken. Foto: Peter Bondo Christensen.

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Gas- og vandmester i verdens største nationalpark

Man skal have styr på rigtig mange detaljer, når man beskriver et helt arktisk økosystem. Herunder hvor meget kulstof, der strømmer med elvene til den nærliggende fjord, og hvor mange drivhusgasser, jorden udveksler med atmosfæren.

I laboratoriet på Zackenberg Feltstation, Nordøstgrønland laver forskerne kunstige blomster, der ligner blomsterne fra rypelyng. Blomsterne består af klæbrigt papir, der fanger de insekter, der bestøver rypelyng. Foto: Peter Bondo Christensen.
Lektor Tomas Roslin og biologistuderende Mikko Tiusanen fra Helsinki Universitet, Finland, laver omhyggeligt 1800 kunstige blomster, der skal fange insekter på tundraen ved Zackenberg feltstation. Foto: Peter Bondo Christensen.
Kunstige blomster blandt årets første blomstrende rypelyng. Foto: Peter Bondo Christensen.
Mikko Tiusanen blandt rigtige og kunstige blomster af rypelyng. Nogle af blomsterne er beskyttet af et lille blåt net, så insekter ikke kan kom ind og bestøve blomsterne. Foto: Peter Bondo Christensen.
Mikko Tiusanen ved en såkaldt Malaise fælde. Insekterne fanges ind af teltvæggene og føres op til en beholder, der indeholder alkohol. Foto: Peter Bondo Christensen.

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Når rypelyngen blomstrer

Biologer undersøger, hvilke insekter, der bestøver en af de mest udbredte plante i Arktis og får dermed ny indsigt i samspillet mellem organismer i det arktiske fødenet.

Ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen har lavet fem kunstige smeltevandssøer på havisen af Young Sund, Nordøstgrønland.  En lille pumpe i bunden af søen laver en svag omrøring i vandet, så søen ikke fryser til. Foto: Peter Bondo Christensen.
Heidi Sørensen har lavet et simpelt laboratorium på havisen, hvor hun kan lave den første behandling af de mange vandprøver, hun udtager gennem flere døgn. Foto: Peter Bondo Christensen.
Med optroder kan ph.d.-studerende Heidi Sørensen måle indholdet af ilt i prøverne fra de kunstige smeltevandssøer. Foto: Peter Bondo Christensen.
Ph.d.-studerende Heidi Sørensen tilsætter radioaktivt mærket kulstof til vandprøver fra smeltevandssøen for at kunne måle planktonalgernes produktion. Foto: Peter Bondo Christensen.

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Livet i en smeltevandssø

Smeltevandsøer opstår på havisen, når den begynder at smelte i den tidligt på sommeren. Og de forsvinder sammen med isen. Et ph.d.-projekt undersøger nu, hvad disse kortlivede søer betyder for det globale kulstofbudget.

09.07.2014 | Arctic Research Centre

Moskusokser online

Feltbiolog Lars Holst Hansen fra Aarhus Universitet er med på satellitforbindelse fra det nordøstlige Grønland. Her har han været med til at sætte satellitsendere på 14 moskusokser. Medvirkende: Lars Holst Hansen, feltbiolog, Aarhus Universitet.

En model af en skade (til højre) er malet op og påmonteret et par lange halefjer, så den rigtige kjove (til venstre), tror det er en ægte fugl. Ledningen i forgrunden af modellen er fra højtaleren, der spiller optagede fløjt af en lille kjove. Foto: Peter Bondo.
Biolog Jannik Hansen klar til at slippe den lille kjove fri igen efter den har fået skiftet den lille lyslokker, der gennem to år har opsamlet vigtige data. Foto: Peter Bondo.
Den lille lyslokker, der er sat fast på navneringen ”NJ” vejre kun 1,9 gram. Foto Peter Bondo

05.08.2014 | Arctic Research Centre

Nordøstgrønland-Sydafrika tur/retur: En flittig flyver afslører sine rejseruter

Forskere genfanger en lille kjove ved Zackenberg, Nordøstgrønland - to år efter den fik en lyslogger monteret på benet. Den lille logger indeholder detaljerede oplysninger om to ture frem og tilbage fra det nordlige Grønland til det sydlige Afrika.

24.06.2014 | Arctic Research Centre

Aarhus Universitet satser på Arktisk forskning

Aarhus Universitet har investeret betydelige ressourcer i arktisk forskning, og en ny rapport viser nu, at Aarhus Universitet er den danske institution, der havde flest årsværk inden for det polare forskningsfelt i 2013.

17.06.2014 | Arctic Research Centre

Kulden jog vikingerne fra Grønland

Det har hidtil været en gåde, hvorfor vikingerne forlod Grønland efter næsten 500 års bosættelse. Nye geologiske undersøgelser viser, at det kan have været klimaændringer med mere kulde og is, der fik bosættelserne til at ophøre.

13.06.2014 | Arctic Research Centre

Nyslået ridder fra Institut for Bioscience

Hans Meltofte, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, er udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ridderkorset modtager han for sit store arbejde for naturen og særligt for værket Arctic Biodiversity Assessment, der udkom sidste år.

Betoncentralens direktør Knud-Erik Mogensen fortæller om hvordan der er lavet tiltag for at reducere både støv- og støjproblemer.
Anders Mosbech sammenligner den for nyligt udgivne rapport Til gavn for Grønland med den nye grønlandske strategi for råstofområdet.

11.06.2014 | Arctic Research Centre

De gode, de onde og de grusomme miner

ARC underviser i Nuuk

Isbjørnen udviklede sig fra den brune bjørn for mindre end 500.000 år siden. Foto: Rune Dietz
Isbjørnen tåler en meget fedtholdig kost uden af få blodpropper og forkalkede blodårer. Analyser af isbjørnes gener kan forhåbentligt anvendes til at forstå et af vores største sundhedsproblemer. Foto: Rune Dietz
Hovedparten af prøverne stammer fra den Grønlandske fangst af isbjørn blandt andet fra Scoresbysynd på billedet, hvorfra de bedste tidsserier fra Arktis stammer fra. Foto: Rune Dietz

09.05.2014 | Arctic Research Centre

Isbjørnens evolution – fra brun til hvid bjørn

Genetiske undersøgelser afslører hvornår isbjørnen blev en selvstændig art og giver vigtige hints til at forstå hjertekarsygdomme

Foto: Peter Bondo Christensen

11.04.2014 | Arctic Research Centre

Storstilet tværfagligt arktisk forskningsprojekt modtager knap 19 millioner kr. i støtte

Nordvandet er et unikt arktisk havområde i Thule-regionen, der rummer store mængder af havpattedyr og havfugle. Området har været grundlaget for menneskers bosættelse gennem mere end 4000 år. Afsmeltningen af den arktiske havis har nu omfattende konsekvenser for de højarktiske økosystemer og for de dyr og mennesker, der lever i området. En massiv…

Viser resultater 16 til 30 ud af 104

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 Næste