Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

1000-årige gamle skaller sladrer om dagens klima

Vi får mere regn. Klimaforandringerne giver tørke. Flere storme raserer i fremtiden. Klimaforandringerne stopper Golfstrømmen. Ja, fremtidens klima er til daglig debat i nyhedsstrømmen, og det er svært at vide hvilke påstande, der hviler på solide videnskabelige data.

22.05.2013 | Signe Høgslund og Peter Bondo Christensen

Marit-Solveig Seidenkantz er netop udnævnt til professor ved Center for Past Climate Studies, Geoscience, Aarhus Universitet og er en del af Arktisk Forskningscenters ”advisory board” Foto: John Boserup.

Sedimetkerne der indeholder oldgamle skaller skal bores op fra havbundens dybe mudderlag. Her arbejdes der med borekernerne.

De smukke skaller har tidligere omsluttet levende foraminiferer. Hver enkelt foraminifer-art har en unik skalstruktur, og skallerne afslører derfor hvilke smådyr der levede på havbunden mange 1000 år tilbage i tiden.

Marit-Solveig Seidenkantz er netop udnævnt til professor ved Center for Past Climate Studies, Geoscience, Aarhus Universitet og i sin tiltrædelsesforelæsning understregede hun, at solid videnskabelig viden afliver de mange myter.

Brug fortidens fodspor

Marit-Solveig Seidenkrantz studerer bl.a. skallerne af døde smådyr (foraminiferer) og alger (diatoméer) i havbundens mudder. Mikropalæontologi kalder man forskningsretningen.

De gamle skaller fortæller om fortidens klima, der rækker mange tusinde år tilbage i tiden og den viden skal vi bruge for at forstå de kræfter, der styrer det klima den globale opvarmning af kloden medfører. Fra tørke i Afrika til orkaner i Florida. Det hele handler om at forstå de processer, der styrer Jordens klima.

De gamle skaller er bevaret dybt i havbunden. Ved at bestemme identiteten af smådyrene og algerne får Marit-Solveig og hendes kollegaer lange tidsserie, der afspejler forskellige sammensætninger af datidens liv. Dem bruger de til at skelne naturlige udsving i temperatur fra de udsving, der af skabt af menneskelige aktiviteter.

De lange tidsserier har medvirket til at afslører vigtige fænomener som NAO (North Atlantic Oscillation) og AMO (Atlantic Multidecadal Oscillation), der er naturlige klimafænomener, hvor ændringer i atmosfærisk tryk over Atlanterhavet og ændringer i Atlanterhavets overfladetemperatur bestemmer klimaet i store dele af verdenen.

Cykliske processer påvirker klimaet

”Det har for eksempel vist sig, at AMO er en cyklisk proces mens NAO opfører sig mere kaotisk, dog delvist forudsigeligt. Vi kan bruge denne forståelse til at forudsige tørkeperioder i Sahel i Afrika, vurderer hvilke perioder der er forøget risiko for Katrina-agtige orkaner i Florida, og hvor kold vinteren bliver i Danmark”, siger Marit-Solveig Seidenkantz.

Der findes nu data, der viser de cykliske AMO processer 8000 år tilbage i tiden. Det gør forudsigelserne ret sikre.

”Når vi kan se et mønster over 8000 år er der stor sandsynlighed for at klimaet følger det samme mønster de næste 100 år. Når vi forstår NAO- og AMO-fænomenerne, forstår vi langt bedre klimasystemerne på hele jorden, ligesom det øger vores evner til at forudsige effekten af de menneskeskabte klimaforandringer,” fortæller Marit-Solveig Seidenkantz.

AMO kurven er i disse år stabil og må forventes snart at blive for ”nedadgående”. Det betyder, at de naturlige klimaudsving modvirker den globale opvarmning. Men omkring 2050 vil AMO kurven vende og det vil forstærke den effekt, vi ser af klimaforandringerne.

Lige nu arbejder naturen altså med os, men om 30-40 år vender det og de naturlige udsving vil forstærke effekten af den menneskeskabte klimaforandring. Det er vigtig viden, når vi i dag træffer beslutninger, om klimaindsatsen.

Næste vinter bliver hverken kold eller varm

Der males ofte med den brede pensel, når fremtidens klima beskrives. Men NAO fænomenet giver mulighed for ret præcise korttidsprognoser. Den viden vi har om NAO giver allerede nu i forsommeren en indikation  for den kommende vinter, og hen på sommeren vil prognosen blive endnu mere sikker. Atlanterhavets overfladetemperatur afslører nemlig nu, at vi sikkert ikke behøver at købe ekstra vejsalt og opruste med flere snerydningskøretøjer for vinteren 2013-14.

Der er langt fra møjsommeligt at identificere små døde dyr i 1000 år gammelt mudder til at kunne forudsige vinterens vejr og årets orkan-aktivitet. Men mikropaleontologiske data er uundværlig. Når de kobles til andre forskningsfelter opstår der pludselig sikre modeller, der fortæller, hvordan klimaforandringerne slår igennem i forskellige geografiske regioner på jorden.

Indsatsområdet har nu fået en ny chef i professor Marit-Solveig Seidenkantz.

Arctic Research Centre, Environment, climate and energy