Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ambitiøse forskningsplaner for Arktis sat på skinner

Det internationale forskningssamarbejde, ASP (Arctic Science Partnership), har lagt en omfattende femårsplan for et forskningsprogram, der sætter fokus på presserende klimaproblemer i det arktiske område

10.12.2012 | Peter Bondo Christensen

Photo: Peter Bondo Christensen

af Peter Bondo Christensen

Rejerne bevæger sig nordpå. Torsken kommer ikke længere til Grønland i samme omfang som tidligere. Havisen smelter, og sommerisen er formentlig helt væk på den nordlige halvkugle inden for få årtier. Hvor havområder og fjelde før var dækket af sne og is, kan vi nu hente olie og mineraler, og vi kan intensivere den kommercielle skibstrafik i de isfrie farvande. Men hvad betyder det for de arktiske økosystemer og for levevilkårene i Arktis?

”Den globale opvarmning sker dobbelt så hurtigt i de arktiske områder sammenlignet med resten af kloden. Den arktiske natur og de arktiske samfund er under voldsomme forandringer, og der er et kolossalt behov for en hurtig indsats. Vi mangler en bedre helhedsopfattelse af de arktiske økosystemer, så vi kan forstå, hvordan klimaforandringerne påvirker levevilkår for planter, dyr og mennesker i Arktis,” siger Søren Rysgaard, som er professor ved Naturinstituttet, Nuuk, og Aarhus Universitet samt Canadia Excellence Research Chair ved University of Manitoba.

Søren Rysgaard står i spidsen for den storstilede, internationale forskningsindsats, Arctic Science Partnership, sammen med Professor David Barber, University of Manitoba, Canada, Professor Jesper Madsen, Aarhus Universitet, Professor Eva Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet, og Professor Torben R. Christensen, Grønlands Naturinstitut. Netværket består af flere hundrede forskere, som er specialister i en lang række forskningsområder. Forskerne har netop været samlet i Gimli, Canada, for at koordinere en fælles, målrettet forskningsindsats i Arktis frem til 2018.

        

Fakta:

ASP er et forskningssamarbejde mellem Grønlands Naturinstitut i Nuuk, University of Manitoba, Canada, og Aarhus Universitet (læs Memorandum of Understanding).

Målet med samarbejdet er at koble ny viden på tværs af de tre institutioner samt at udnytte de logistiske platforme, institutionerne råder over.

På ASP's hjemmeside kan man følge forskernes indsats rundt om på den nordlige halvkugle og få de seneste resultater og beretninger fra et arktisk miljø, der er under forandring.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Professor Søren Rysgaard; Professor Jesper Madsen; Professor Eva Bonefeld-Jørgensen

 

 

Fælles indsats ved Nuuk i 2013

Allerede i 2013 drager snesevis af forskere fra ASP-netværket til Nuuk. Gennem året vil forskerne studere sammenspil mellem klima, natur, samfund og sundhed. Det sker gennem fire intensive perioder, hvor alt fra havbunden til de øvre lag i atmosfæren undersøges. Men gennem hele året foregår der løbende forskning i områderne for at få en bedre forståelse af årstidernes påvirkninger af en række centrale processer.

”Vi bringer forskere fra mange forskellige fagområder sammen, så de gennem en fælles indsats skaber den synergi, der giver os ny indsigt i klimaændringernes konsekvenser for Arktis,” siger Søren Rysgaard.

Forskerne går i detaljer med specifikke processer på land, i havet og i atmosfæren og sætter fokus på, hvordan klimaændringer med mere nedbør og afsmeltning af gletsjere påvirker havstrømme, havmiljø og nøglearter, der er essentielle for den arktiske befolkning. Indsatsen skal give ny viden om, hvordan klimaændringer i samspil med forurenende stoffer og en forøget industriel aktivitet påvirker miljøet, de sociale vilkår og befolkningens sundhed. Med planer om etableringen af store miner, olie- og gasfelter i Grønland og risiko for udslip af fremmedstoffer til miljøet vil undersøgelserne også give os indblik i, hvordan et eventuelt udslip påvirker naturen og mennesker.

Ét af fokusområderne i forskningsindsatsen bliver at studere havisens betydning for atmosfærens indhold af drivhusgassen, kuldioxid. Forskerne fra ASP har for nyligt påvist, at kuldioxid fryser ud af havvandet, når isen dannes. Ved den proces trækker havisen kuldioxid ud af atmosfæren og sender det mod havets dyb, hvor det gennem flere hundrede år er isoleret fra det globale kulstofkredsløb. Potentielt kan dannelsen og optøningen af havis fjerne en kuldioxidmængde, der svarer til målet for Kyotoaftalen, og processen kan have en afgørende rolle for det globale kulstofkredsløb og for atmosfærens indhold af kuldioxid. Men vi mangler detailundersøgelser af forskellige typer af is fra flere lokaliteter for at kunne spå om fremtidens indhold af kuldioxid i atmosfæren. Vi ved heller ikke, hvilken rolle planktonalger kommer til at spille i arktiske oceaner uden havis. De vil overtage en del af isens rolle, men det er uklart, hvor meget kuldioxid algernes fotosyntese kan trække ud af atmosfæren, og hvor meget af algernes kulstof der bliver sendt videre til de dybtliggende vandlag. Samarbejde mellem forskere fra mange forskellige faggrene skal løfte sløret for disse afgørende spørgsmål.

 

Klima- og samfundsproblemer på land

På land undersøger forskerne bl.a., hvad der sker, når indlandsisen trækker sig tilbage, og temperaturen stiger. Isens tilbagelægning blotlægger helt nye økosystemer, så forskerne har mulighed for at studere økosystemer, som er fra få måneder til flere tusinde år gamle. Vi vil sammenholde landskabers og søers alder med udviklingen af de biologiske samfund, deres biodiversitet og funktion, og vi vil tage sedimentkerner i søer for at se på, hvordan tidligere tiders klimavariation har påvirket økosystemerne. Ved at bruge disse geografiske gradienter og tidsmæssige signaler kan man give et bud på, hvor hurtigt systemerne ændrer sig i forhold til klimaændringerne, og i hvilken retning det sker.  Forskerne i ASP-samarbejdet sætter endvidere fokus på, hvordan permafrosten i den arktiske jord svinder ind, og hvad det betyder for omsætning og frigivelse til atmosfæren af drivhusgasserne, kuldioxid og metan.

I tilknytning til ASP-samarbejdet er et nyt samfundsvidenskabeligt miljø med fokus på klimaforskning under opbygning i Nuuk. De involverede forskere holder til på Grønlands Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Her beskæftiger forskerne sig med problemstillinger, der angår det grønlandske samfund, men arbejdet får også mere vidtrækkende, regionale og globale perspektiver og omfatter et tæt samarbejde med forskere fra University of Alberta, Canada. Fokus rettes mod påtrængende samfunds- og klimaproblemer i det moderne Grønland, og forskningen befinder sig i krydsfeltet mellem samfundsvidenskab, klimaforskning og offentlig politik. Derudover bidrager indsatsen – sammen med den naturvidenskabelige forskning på Grønlands Klimaforskningscenter – til en bedre forståelse af koblingen mellem klimaændringer, brugen af råstoffer og udviklingen af ikke-vedvarende ressourcer i Grønland.

 

Levevilkår og sygdomsmønstre

En udredning af det arktiske folks levevilkår og sygdomsmønstre udgør også en væsentlig del af indsatsen i ASP-samarbejdet. I april 2013 afholdes der en international Arctic Healthworkshop ved Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, hvor arktiske sundhedsaktører fra Grønland, Canada, Danmark, Norge og Finland deltager. Og i september 2013 afholdes den internationale sundhedskonference, NUNAMED, i Nuuk.

De store forandringer i den arktiske befolknings livsstil siden 1930’erne har påvirket folkesundheden både positivt og negativt. Der er f.eks. nu en væsentlig lavere frekvens af tuberkulose, men en højere frekvens af diabetes og visse kræftformer. Ved en ændret livsstil fra et fangersamfund til et mere industripræget samfund er der sket ændringer i folkesundheden i en retning, som vi også oplever i de såkaldt ”vestlige” lande. Marine fødevarer har gennem generationer været den traditionelle kost for den arktiske befolkning. Både sociale, kulturelle og økonomiske vilkår påvirker sundheden, men også den velkendte ophobning af forurenende stoffer i miljø og marine fødevarer har indvirkning på folkesundheden i de arktiske befolkningsgrupper.

Etablering af storskala-miner og olie- og gasfelter i Grønland med arbejdskraft fra andre kulturer kan forventes yderligere at påvirke sociale, kulturelle og sundhedsmæssige vilkår. Dertil skal risikoen for udslip af nye fremmedstoffer til miljøet og fødevarer tages i betragtning. Det er derfor vigtigt at følge disse forandringer over tid for at få indsigt i faktorernes samspil i såvel miljø, human ernæring og sundhed samt i sociale og kulturelle sammenhænge. Til dette arbejde er det helt nødvendigt med et tværfagligt forskningssamarbejde, som nu er etableret under ASP.

En række sundhedsforskere har stillet deres ekspertiser til rådighed for at klarlægge og forebygge kendte og ukendte risikofaktorer i samarbejde med det arktiske sundhedsvæsen.

 

Mod Nordpolen

I 2014 kommer den store forskningsindsats til at ske i det højarktiske område ved Young Sund i Nordøstgrønland, mens den canadiske isbryder, Amundsen, i 2015 danner base for forskernes aktiviteter. Isbryderen er et moderne laboratorium med alle moderne faciliteter, hvorfra et forskerhold på 40 personer gennem 12 uger vil studere ændringer i vitale processer i det arktiske hav. I tilknytning til ekspeditionen med Amundsen etablerer ASP-teamet flere teltlejre på havisen, hvorfra forskerne studerer, hvor meget isflagerne smelter nedefra. Temperaturen i havvandet er stigende, men vi forstår stadig ikke, hvordan varmen fra de forskellige lag i dybet når op til havisen og smelter denne. Til at understøtte disse basisundersøgelser tilknyttes der en række andre fagdiscipliner, der arbejder med atmosfære, sne, hav og havbund. Ét af de nyeste resultater fra ASP–samarbejdet er, at havisen bevæger sig hurtigere, jo tyndere den bliver. Blandes havisen med isbjerge fra land, er det nærmest umuligt at forudsige, i hvilken retning isen vil drive – et emne, der er særdeles vigtigt at undersøge, inden man begynder at forankre olieplatforme i isfyldte områder.

I 2016 finder indsatsen sted i Hudsonbugten og Fox Basin, mens Baffinbugten mellem Grønland og Canada er målområde for 2017. Flere havstrømme transporterer her mængder af vand mellem nord og syd, og området er særdeles vigtigt for en række fugle, fisk, sæler og hvaler. Desuden sendes der hvert år store mængder isbjerge ud i området, der kan genere skibsfart og olie- og gasudvinding. Et tæt samarbejde mellem Grønland og Canada er vigtigt, da vand strømmende op langs Grønlands vestkyst før eller siden ender på den canadiske side af Baffinbugten.

Forskere fra Canada, Grønland og Danmark vil sammen undersøge klimaændringernes effekt på stor skala. Ved at sammenholde data fra alle feltkampagner fra 2013 til 2017 med data fra det eksisterende net af målestationer omfattes alt fra lavarktiske områder i de sydvestlige Grønland til højarktiske områder i Nordøstgrønland og Canada.

Arctic Research Centre, Environment, climate and energy, Research news