Aarhus Universitets segl

Basiske oaser i et forsuret hav

Nyt forskningsprojekt under Arktisk Forskningscenter undersøger, om arktiske tangskove kan fungere som oaser for dyr med kalkholdige skaller. Dyr der ellers udfordres af klimaforandringernes forsuring af verdenshavene.

Foto: Peter Bondo Christensen

Forskere fra Aarhus Universitet, IMEDEA i Spanien og Grønlands klimaforskningscenter har netop fået bevilget et toårigt projekt, hvor havets pH, tangskove og dyrelivet på havbunden kommer under lup. Tangskovene er hjemsted for vigtige kommercielle arter som kammuslinger, rejer og blåmuslinger og de er alle afhængige af at opbygge en kalkskal rundt om deres bløde krop. Klimaforandringerne gør det sværere for dyrene at lave deres kalkskaller. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren øger CO2 optaget i havet og gør havet mere surt. Det skubber til de kemiske balancer i oceanerne og giver et lavere indhold af carbonatmineraler, der er vigtige byggematerialer, når dyrene skal gro og opbygge deres skaller. Men en tæt tangskov kan måske komme bunddyrene til undsætning, når havene forsures.

Tangskovene breder sig

Resultaterne fra projektet vil vise, om fremtidens større tangskove kan være en ”basisk oase” i et surt hav. En oase hvor smådyr nemmere kan opbygge deres skaller. Om sommeren laver tangskoveskovene langs Grønlands kyst fotosyntese døgnet rundt, og de tætte undervandsskove kan, vha. af deres fotosyntese, måske øge bundvandets pH så meget, at de lokalt kan modvirke forsuringen af havet. Sommerperioden er netop det tidspunkt på året, der betyder mest for udviklingen hos de skalbærende bunddyr, og tangens øgning af vandets pH kan gøre livet nemmere for dyrene i den kritiske vækstsæson. Seniorforsker Dorte Krause-Jensen, der leder projektet, har sammen med sine kollegaer fornyligt vist, at tangskovene langs Grønlands vestkyst har potentiale til at brede sig i fremtidens varmere Arktis. Det er derfor muligt at tangskovenes effekt på havets pH vil blive et vigtigt fænomen langs store dele af Grønlands kyst fremover.

Blåmuslingen som modelorganisme

Betydningen af pH for muslingelarvers skaldannelse skal undersøges i størst detalje hos blåmuslingen. Blåmuslingen er en dominerende art i Grønlands kystzone og forståelse af, hvordan klimaforandringer påvirker dens muligheder for overlevelse er vigtig for at kunne se ind i fremtidens økosystem langs Grønlands kyst.

Ud over at projektet giver viden om tangskovenes påvirkning af vandes pH og deres funktion som refugium for kalkbærende smådyr, vil projektet også give ny basisviden om pH og indholdet af calciumcarbonater i havene rundt om Grønland. I løbet af projektet vil man desuden oparbejde det knowhow, der er nødvendigt for at forskerne kan vurdere muligheden for at implementere pH målinger i marine overvågningsprogrammer i Grønland.

Forskningsprojektet er finansieret af DANCEA (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) der administreres af Miljøstyrelsen i Danmark i tæt samarbejde med hjemmestyrret i Grønland. Projektet løber over to år med to feltkampanger - en i 2013 og en i 2014.

Hvis du vil vide mere om projektet ” pH og den ekspanderende marine vegetations mulige rolle som buffer mod forsuring i kystnære områder af Grønland” kontakt projektleder og seniorforsker Dorte Krause-Jensen e-mail: dkj@dmu.dk tlf.: 87 15 87 99