Aarhus University Seal

Ændringerne i Arktis påvirker folkesundheden

Et internationalt ekspert-team har netop defineret fremtidens forskningsindsats i arktiske sundhedsspørgsmål: Der skal spotlys på livsstilsændringerne.

De grønlandske børn er i fokus i en række af de nye forskningsprojekter. Fotograf: Peter Bondo Christensen.
Forandringen fra et fanger-samfund til et industrisamfund får stor indflydelse på folkesundheden. Fotograf: Peter Bondo Christensen

Forandringerne i det arktiske samfund ses nu tydeligt i befolkningens sygdomsprofil. Der er en øgning i tilfælde af fedme, flere tilfælde af diabetes, flere kræft-former er i fremmarch som fx bryst cancer, og forekomsten af tuberkulose øges i Grønland. Ændringerne skal ses på baggrund af en generelt dårlig sundhed i Arktis, der blandt andet udmøntes i en lav forventet levealder. Grønlandske mænd forventes at leve 64,6 år og kvinderne 70,4 år. I Danmark forventes mænd og kvinder at leve til de er hhv. 76,9 og 81,1 år.

Den ændrede sygdomsprofil skyldes især ændret livsstil og kostvaner hos den grønlandske befolkning, men ophobningen i kroppen af svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer har også sundhedsforstyrrende effekter hos de arktiske befolkningsgrupper. Samtidig påvirker klimaforandringerne den grønlandske natur, der er en integreret del af den grønlandske livsstil. På workshoppen ”Arctic Health” understregede Jørn Olsen, professor ved Institut for Folkesundhed og del af Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, at årsagerne til de ændrede sygdomsmønstre skal findes i livsstilsændringer og i mindre grad i klimaforandringerne. Modelberegninger har nemlig vist, at ændringerne i livsstil er så massive at de effekter, der vil opstå pga. ændret klima har en underordnet betydning.

Særlige sygdomsmønstre i Arktis

Inuit befolkningen har særlige sygdomsmønstre, der adskiller sig fra resten af verdenens befolkning. Der er en højere frekvens af leverbetændelse, virusbetinget kræft, luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og flere andre infektionssygdomme i forhold til resten af verdenens befolkning. Flere nye forskningsprojekter skal overvåge, hvordan sygdomsmønstrene vil udvikle sig. Der skal blandt andet holdes et vågent øje med effekten af den planlagte råstofudvinding på folkesundheden, og det skal undersøges, hvordan ændrede kostvaner påvirker sammensætningen af bakterier i tarmen, og hvilket konsekvenser det har for immunforsvaret.

Eksperterne på workshoppen påpegede hvor vigtigt det er at øge fokus på immunforsvar og  infektionssygdomme og gøre data tilgængelige for forskningen. Der planlægges at oprette et katalog over biobanker og spørgeskemaer, således at man nemmere kan følge årsager til udviklingen af infektioner og andre sygdomme i den arktiske befolkning.

1000 mødre og børn skal give svaret

Studier af mødre og deres børn er et af de store forskningsprojekter, der vil øge forståelsen af årsagerne til de nye sygdomsmønstre. Omkring 1000 grønlandske mødre og deres børn skal følges gennem 10-15 år, og næsten alt skal registreres. Blodprøver skal fortælle om eksponering til miljøfremmede stoffer, genetiske analyser skal spore arvelige sygdomme og genetisk følsomhed, og der skal indsamles data om kostvaner, livsstil og børnenes indlæringsevner. Alle data gemmes i en biobank ved Center for Arktisk Sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

”Sygdomsforløb kan kun forstås, hvis vi ser på hele livsspannet, og det er vigtigt at følge både mor og barn for at forstå, hvilke sygdomskomponenter der er arveligt betinget, og hvilke komponenter der stammer fra det omgivne miljø” forklarer Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, professor ved Center for Arktisk Sundhed og medlem af ledelsen for Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet.

Den store mængde data skal give kvalificeret viden, der kan føre til målrettede oplysningskampanger om kost, ernæring og sundhed, og en sammenhængende indsats for en forbedring af sundheden i Arktis.

Hvis du vil vide mere om forskningen i arktisk sundhed kontakt: Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen. E-mail: ebj@mil.au.dk  Direkte telefon: 87 16 80 12 Mobil: 28 99 24 80

---

”Arctic Health workshop” blev afholdt d.17.-18. april 2013 på Århus universitet. Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen var initiativtager og hovedarrangør. Der var 72 deltagere fra Grønland, Canada, Færøerne, Norge, Finland og Danmark. Forskerne præsenterede data og nye projekter inden for emner som reproduktion, miljø og sundhed, diabetes, infektionssygdomme, ungdommen i Arktis, sundhedsprogrammer og sundhedsvæsen.

Du kan se præsentationer og billeder fra workshoppen på http://arctic.au.dk/news-and-events/events/2013/arc-health-workshop/downloads/

Opsamling fra workshoppen - af Eva Bonefeld-Jørgensen