”One Health” i Arktis set ud fra en veterinær synsvinkel

New publication by Christian Sonne-Hansen, Rune Dietz and Charlotte Hviid.

2018.11.08 | Peter Schmidt Mikkelsen

Abstract:

Eksponering for grænseoverskridende forurening med industrikemikalier samt klimaforandringer og sygdomme udgør en risiko for den overordnede sundhed hos dyrelivet og befolkningen i Arktis. I Arktis er de marine fødekæder, som er klart de vigtigste for befolkningen, lange, hvorved de miljøfremmede stoffer opkoncentreres (biomagnificeres) over mange led i fødekæden, hvorved eksponeringen af top rovdyr og lokalbefolkningen bliver betydeligt højere end ved vores breddegrader. I en nylig artikel af Sonne et al. (2017) gives en helhedsorienteret vurdering af miljøtilstanden (det såkaldte ”One Health”; se faktaboks ) for det Arktiske område. Reviewet samler eksisterende viden særligt med fokus på Grønland og påpeger de huller i vores viden om dyrs og menneskers sundhed og økosystem dynamikker, herunder neuroendokrine effekter, immunmodulering og knogledensitet. Herudover er der meget, som tyder på, at de klimatiske forandringer påvirker en række abiotiske og biotiske faktorer, som er vigtige for at forstå og beskrive langtransporteret forurening, biomagnificeringen af miljøfremmede stoffer samt dynamikken af infektionssygdomme og eksponeringen for disse i både mennesker og dyr. Ud over at der er dokumenteret ændringer i fødevalget blandt eksisterende arter, er der i de senere år observeret en lang række nye invasive arter, herunder spækhugger, hvidnæset delfin og grindehval. Disse er vektorer for både høje miljøbelastninger og en lang række zoonoser, herunder virus, bakterier og parasitter. Et øget fokus på sådanne undersøgelser vil være vigtige for i fremtiden at kunne forudsige sundhedsrisici på både individ og populationsniveau hos dyr og mennesker. Og det er netop her, at One Health i Arktis har sin berettigelse.

http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/ms1802.pdf 

Arctic Research Centre