Speciale projekt: Opdræt af kammuslinger i Grønland

Behovet for bæredygtigt opdrættede skaldyr og fisk er globalt stigende. Dette projekt handler om potentialet for at opdrætte kammuslinger i Vestgrønland.

2017.12.27 | Peter Schmidt Mikkelsen

Introduktion

Behovet for bæredygtigt opdrættede skaldyr og fisk er globalt stigende. Dette projekt handler om potentialet for at opdrætte kammuslinger i Vestgrønland. Projektet udføres i samarbejde med Royal Greenland. Kammuslinger udsættes og opdrættes i net i nærheden af en etableret akvakultur.

Det overordnede formål med projektet er: a) at undersøge vækstpotentialet for kammuslinger som dyrkes sammen med fiskeopdræt og b) at undersøge de økologiske og fysiologiske fordele og ulemper ved dyrkning af fisk og skaldyr i samme akvakultursystem. Der er altså rig mulighed for at lave forskellige projekter og selv være med til at formulere relevante problemstillinger.

Projektet indeholder 2-3 feltkampagner til Grønland i 2018 samt en laboratoriedel. Projektet kan gennemføres af en studerende eller som et samarbejde mellem to studerende (optimalt). Alt efter ønske er det muligt at få kontorplads på Aarhus Universitet eller på Grønlands Naturinstitut i Nuuk.

For mere information;

Jakob Thyrring (post doc ved Arktisk Forskningscenter, thyrring@bios.au.dk)

 

Søren Rysgaard (Professor ved Arktisk Forskningscenter, rysgaard@bios.au.dk)

Arctic Research Centre