Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kulde og kemi: Nyt studie af blåmuslingernes fysiologi

Ph.d. studerende Jakob Thyrring fra Arktisk Forskningscenter undersøger, hvordan klimaforandringer og miljøfremmede stoffer påvirker blåmuslingerne i Arktis.

2013.04.22 | Signe Høgslund

Foto: Mikael Sejr

Jakob Thyrring

Blåmuslingerne i Grønland lever ved deres nordlige udbredelsesgrænse og er en nøgleorganisme i kystzonens økosystem, men deres overlevelse er ikke kun bestemt af klimatiske forhold. Den øgede minedrift i Grønland kan blive kilde til forurening med tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Det vil lægge ekstra pres på de blåmuslinger, der i forvejen skal klare meget barske klimatiske forhold.

”Jeg har valgt en fysiologisk tilgang til forskningsspørgsmålet, hvor jeg bl.a. vil undersøge, hvad der sker med blåmuslingen, når flere stressfaktorer kombineres f.eks. blyforgiftning og kulde,” fortæller ph.d. studerende Jakob Thyrring.

For at undersøge effekterne af kulde og bly har Jakob Thyrring indsamlet kuldetilpassede blåmuslinger fra Limfjorden. Muslingerne skal udsættes for forskellige kombinationer af kulde og blypåvirkning, og forsøget skal afsløre, om der er en såkaldt synergetisk effekt af de to stressfaktorer.

Der skal forskes på cellebiologisk niveau, hvis man skal forstå mekanismerne bag synergetiske effekter. For at blåmuslingen og andre dyr kan leve deres liv, skal den membran, der omgiver alle dyrets celler være en smule flydende. Når der bliver for koldt for dyret, stivner membranen og livsprocesserne går i stå. Miljøfremmede stoffer som bly kan ændre membranens kemiske sammensætning og gøre den mere stiv. Det gør dyrene mere sårbare overfor kulde, fordi cellemembranen stivner ved en højere temperatur. De miljøfremmede stoffer kan altså nedsætte dyrets frysetolerance.

”Det bliver spændende at se hvordan kuldetilpassede blåmuslinger reagerer på de miljøfremmede stoffer. Muslingerne udsættes for forskellige blykoncentrationer, der simulerer de koncentrationer, man vil forvente at finde både tæt på minerne og et stykke ude i de grønlandske fjorde” fortæller Jakob Thyrring.

Den viden der indsamles gennem ph.d. projektet kan få betydning for overvågning af forureningen med miljøfremmede stoffer i Grønland. Når vi ved, hvordan en evt. blyforgiftning påvirker populationsstrukturen hos blåmuslingen, kan man ved at følge ændringer i blåmuslingepopulationerne se, hvor meget gift økosystemet er udsat for.

Turen går til Thule

Med rejsemidler fra det grønlandske selvstyre i lommen er et af delmålene for ph.d. projektet at beskrive en af verdens nordligste blåmuslingepopulationer i Thule. Populationen skal sammenlignes med muslinger, der findes på Svalbard. Thule og Svalbard ligger omtrent lige nordligt; alligevel er der betydelig flere blåmuslinger ved Thule end på Svalbard.

Forskellene i succesen mellem blåmuslinger fra Thule og fra Svalbard skal måske søges i rekrutteringsgrundlaget. Svalbard ligger meget isoleret, imens Thule kan forsynes af muslingelarver, der flyder med strømmen op langs Grønlands vestkyst. Undersøgelser af muslingens alder, vækst, størrelse og energiforbrug kan give en del af svaret på forskelle i blåmuslingens succes, men genetiske analyser er også en del af værktøjskassen.

Blåmuslingerne på Svalbard har været fraværende i over 1000 år og er først for nyligt blevet fundet på øgruppen igen. Den genetiske analyse af populationerne vil dokumentere, hvor længe muslingerne har eksisteret i et område, og om der har været ”flaskehalse” med meget få individer i fortidens populationer. Måske har Svalbard-populationen ikke nået at tilpasse sig det ekstreme miljø i Arktis, hvorimod den ældre population ved Thule er bedre tilpasset.

Hvis du vil vide mere om blåmuslingernes fysiologi kontakt: Jakob Thyrring e-mail: thyrring@biology.au.dk

 

Arctic Research Centre, Environment, climate and energy