Ni dages fest under isen: Små alger, der lever både som dyr og planter, booster livet i de arktiske fjorde
Det var svært at tro på tallene, da forskerne så resultaterne fra deres målinger i Nordøstgrønland. På ni forårsdage bandt fjordens planktonalger halvdelen af den mængde kulstof som algerne normalt binder i løbet af en hel vækstsæson. Og det var endda gennem ni forårsdage, hvor havisen stadig dækkede fjorden. Det bragte forskergruppen på sporet af en ny nøglespiller i de arktiske fjorde, hvor isen bliver tyndere og tyndere. En nøglespiller, der også kan være giftig.
Mikroskopiske planktonalger er usynlige for det blotte øje. Men de er alligevel den grundsten, der sikrer mad til alle havets levende væsner fra små krebsdyr til store hvaler.
Planktonalger skal bruge lys og næringsstoffer for at vokse præcis som stueplanter i vindueskarmen og sortebær i fjeldet. Alger, stueplanter og alle andre planter vokser ved at udføre fotosyntese hvor de ved hjælp af solens lys binder kuldioxid.
Et tykt lag havis – eventuelt dækket med sne – hindrer, at solens stråler trænger ned i havet og slukker dermed for lyset til algernes fotosyntese. Men i takt med at havisen bliver tyndere og tyndere og smelter tidligere og tidligere på året, trænger der mere og mere lys ned i havet.
Giver det så flere og flere planktonalger og dermed mad til flere fisk, hvaler og havfugle i fremtidens Arktis? Ja, dette vigtige spørgsmål, har forskerne endnu ikke et entydigt svar på.