En række målestationer er netop pakket ned i containere og er lige nu på ved med skib til Nordøstgrønland.

I begyndelsen af september pakker forskerne atter målestationerne ud og placerer dem forskellige steder ved Zackenberg, hvor solen forsvinder gennem ca. tre måneder og hvor minus 40 graders frost og hylende snestorme er en del af vinteren.

Og det er netop solen og vinden der skal sikre strøm til målestationerne, så de kan indsamle data om luft, is, jord, floder og hav i dette ugæstfrie landskab. Det er ganske enkelt umuligt for forskerne at være fysisk tilstede hele året og de autonome målestationer bliver derfor forskernes forlængede arm, der kan arbejde året rundt.

Det ambitiøse projekt har fået navnet ’Greenland Gradient’.

Små satellit-enheder

”Vi placerer og forankrer grundigt mindre målestationer rundt om i terrænet. De opsamler data og sender dem til en "moderstation" enten trådløst eller via kabler. Herfra bliver data dagligt sendt videre med satellit til forskere rundt omkring i hele verden”, forklarer professor Søren Rysgaard, der er leder af Arktisk forskningscenter ved Aarhus Universitet og som står i spidsen af projektet.

Målestationerne registrerer bl.a. temperatur, vind, luftfugtighed, solinstråling, mængder af drivhusgasser samt mikro-meteorologiske forhold. Avancerede time-laps kamerasystemer leverer millioner af foto gennem hele vækstsæsonen for at følge planter og insekters dynamik. I elve og søer bliver der bl.a. målt vandføring og i fjordene følger instrumenterne havisens tykkelse og bevægelser, temperatur-, salt- og strømforhold, samt giver data over planteplankton, krebsdyr og fisk.

”Vi har testet alle enheder i Danmark og er nu spændte på, om enhederne kan levere strøm nok og overleve de mere barske forhold i Nordøstgrønland. Bliver det en succes, er det målet at placere tilsvarende automatiske målestationer fra Kap Farvel i Sydgrønland til de nordligste dele af Grønland, så vi får målt på langs- og tværs af klimagradienterne”, fortæller professor Torben Røjle Christensen fra Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er leder af GEM programmet.

De mange nye data, som de automatiserede målestationer indsamler, bliver et værdigfuldt supplement til de eksisterende lange tidsserier fra GEM programmet og opfylder behovet for at få en bedre forståelse af den rumlige variation af de forskellige forhold.

Mange udfordringer

Corona-situationen har givet mange udfordringer undervejs under udviklingen af målestationerne. Komponenter fra hele verden var svære at skaffe hjem, værksteder og laboratorier har været lukket ned og forskerne kunne ikke mødes fysisk og arbejde sammen.

”Det var en stor hjælp, at vi fik et fortræffeligt samarbejde med forsvaret. Vi fik lov til at placere teststationerne ved Gniben på Sjællands Odde, hvor vi var tæt på mark, skov og hav. Forskere fra Aarhus Universitets forskellige tjenestesteder i Aarhus, Silkeborg, Kalø og Roskilde, har på skift arbejdet i det "øde" område og har dermed kunne overholde diverse skiftende karantæneregler siden september sidste år” siger Søren Rysgaard.

’Greenland Gradient’ er støttet af Aage V. Jensens Fonde og projektet har lagt grunden til et større initiativ – ’Greenland Integrated Observing System (GIOS). Her deltager en bred vifte af institutioner inden for Kongeriget Danmark for at styrke samarbejdet mellem forskere og institutioner, der foretager målinger og observationer i og omkring Grønland.

Yderligere oplysninger:

Søren Rysgaard, Professor og centerleder ved Arktisk Forskningscenter, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Mail: rysgaard@bio.au.dk; telefon: +45 2464 3206

Torben Røjle Christensen, Professor ved Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Mail: torben.christensen@bios.au.dk; telefon: 9350 9049