Vi ser oftest kun den lille hurtige hval – marsvinet - i et flygtigt øjeblik, når den bryder vandoverfladen med sit markante åndedrag, der mest af alt lyder som et forkølet nys.

Og når vinteren fryser kystvandene til i Vestgrønland er de grønlandske marsvin tvunget til at søge ud i isfri områder. Men samtidig er de afhængige af kunne finde de fisk og blæksprutter, de lever af.

Man har tidligere troet, at marsvinene opholdt sig i kanten af isen, altså bare lidt længere ude i havet end om sommeren. Nu viser ny forskning imidlertid at marsvinene derimod drager på langfart om vinteren for at skaffe sig føden.

Rejse på 10.000 kilometer

”Sammen med dygtige lokale fangere, satte vi en lille satellitsender på 30 marsvin ved Maniitsoq på den grønlandske vestkyst og kunne dermed følge deres færden rundt i Nordatlanten,” fortæller Ph.d.-studerende Nynne Elmelund Lemming, der har stået i spidsen for de banebrydende undersøgelser.

Om sommeren parrer marsvinene sig og føder unger tæt ved land langs Vestgrønlands kyst. Men når vinterens is lægger sig, stikker de til havs.

”Vores målinger viste, at de uden problemer kan svømme mere end 10.000 km, inden de – overraskende nok – finder tilbage til selv samme sted, de blev mærket året inden,” siger Nynne Elmelund Lemming.

Under deres lange vandringer kan marsvinene komme op til 2.500 km væk fra deres mærkningssted og svømme rundt i områder med vanddybder på 2-3000 meter.

”I Nordatlanten er der lidt længere mellem føden og marsvinene må derfor svømme hurtigere og ’vandre’ betydeligt mere omkring for at finde deres byttedyr. Vores målinger viser, at de dykker helt ned til 400 meter og dermed udnytter en stor del af vandsøjlen til at finde føde,” fortæller Nynne Elmelund Lemming.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Naturinstituttet i Nuuk og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Stor evne til at tilpasse sig

Sammenlignet med marsvinene på de sydligere breddegrader er de grønlandske marsvin tilpasset et langt barskere miljø

”Vores studier viser da også, at de små tandhvaler er fantastisk gode til at tilpasse sig det skiftende miljø i Vestgrønland,” siger Nynne Elmelund Lemming.

Studiet har givet en helt ny og unik viden om marsvinenes færden og viser, at de grønlandske marsvin er endnu mere tilpasningsdygtige end man hidtil har troet.

”Det er godt nyt for bestanden af marsvin i de grønlandske farvande. Deres evner til at bevæge sig over store afstande øger deres mulighed for at overleve, der ændringer, der nok sker med deres føde som følge af klimaforandringerne,” slutter Nynne Elmelund Lemming.

Yderligere oplysning:

Ph-d- studerende Nynne Elmelund Lemming, tlf.:+ 45 3283 3892 ; mail: nel@ghsdk.dk

Læs den internationale artikel om forskningsresultaterne i ’Marine Ecology Progress Series’ her: https://www.int-res.com/abstracts/meps/v597/p259-272/