I begyndelsen af dette århundrede kunne himlen farves mørk af trækkende lysbuede knortegæs, når op til 100.000 fugle fløj mellem Europa og Arktis. På strandenge i blandt andet Danmark tog de for sig af strand-annelgræs og af ålegræs, som fandtes udbredt i store enge på det lave vand. Strandengene er forårets store spisekammer, hvor gæssene tanker op og tager op mod 1/3 på i vægt. En nødvendighed for at få kræfter nok til at flyve non-stop 3000 km nordpå til deres arktiske ynglepladser.

I frit fald

Herhjemme er ålegræsset forsvundet fra enorme områder. Ålegræssygen i 1930’erne tog hårdt fat, og senere har for mange næringsstoffer i vore kystvande forhindret ålegræsset i at sprede sig. Men dette er blot én af mange trusler for den lysbuede knortegås, der også tidligere var et yndet bytte for jægere. Mod slutningen af 1960’erne var der kun 1.800 fugle tilbage – tæt på udryddelsens rand. En totalfredning i 1972 vendte udviklingen. Men nu knækker kurven desværre igen i negativ retning.

Det er ikke længere økonomisk rentabelt at lade strandenge afgræsse med får og kreaturer, og strandengene udvikler sig i disse år til rørskove, der er uden værdi som føde for vandfuglene. Antallet af lysbuet knortegås falder derfor nu igen. Inden for de seneste få år er bestanden blevet ca. 20% mindre, og der findes i dag knap 7.000 fugle.

Når vandet stiger som følge af klimaforandringer, oversvømmes de tilbageværende strandenge endvidere. Og med en varslet vandstigning på op til en meter er der dystre udsigter for vandfuglene. Beregninger viser, at den højere vandstand vil gøre det af med op til 45% af gæssenes levesteder.

Skab strandenge

Cand. Scient. Kevin K. Clausen, Arktisk Forskningscenter, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet forsvarer i morgen sin ph.d.-afhandling om planteædende vandfugle. Afhandlingen giver det videnskabelige grundlag for en forvaltningsplan, der kan sikre vandfuglenes fødeområder.

”Vi kan ikke umiddelbart standse stigningen af havets niveau, men vi kan aktivt gå ind og pleje de strandenge, der er tilbage, ligesom vi kan skabe nye strandenge, ved at nedbryde diger og lade vandet strømme over lavtliggende marker. Det vil gavne ikke bare den lysbuede knortegås, men også mange andre truede kystfugle som eksempelvis brushane, engryle og den store kobbersneppe, der også er i tilbagegang,” fortæller Kevin K. Clausen.

Trussel fra nord

Kevin K. Clausens ph.d.-afhandling belyser endnu en trussel for den lysbuede knortegås. Klimaforandringerne slår nemlig i særlig grad gennem i de arktiske områder, hvor foråret nu kommer 14 dage tidligere end for bare 25 år siden. Sommerperioden er kort og intens her på klodens tag, og ankommer gæssene til Svalbard eller Nordøstgrønland 14 dage inde i sæsonen, mister deres unger vigtig næring. Kevin Clausens undersøgelser viser, at knortegæssenes ynglesucces er klart lavere i de år, hvor gæssene kommer meget for sent i forhold til forårets komme.

”Andre arktiske ynglefugle møder sandsynligvis samme problem, og det er derfor afgørende, at vi gennem en aktiv indsats og en dygtig forvaltning af vores kystnære områder sikrer fuglene de bedst mulige rastepladser her i Europa,” siger Kevin K. Clausen.   

Kevin K. Clausen forsvarer phd- afhandlingen ”Konsekvenser af klimaforandringer for planteædende vandfugle” onsdag d. 8. januar kl 13 på Aarhus Universitet, Jagtslottet på Kalø, Grenå vej 14, 8410 Rønde. Der er fri adgang til forsvaret.

Kontaktinfo: Kevin K. Clausen, e-mail: kc@dmu.dk, tlf: 2427 6711