Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kold vandmasse fra nord køler gletsjere langs Grønlands Vestkyst

Havets temperatur har stor betydning for klimaet. Det gælder især i Grønland, hvor havet påvirker afsmeltningen af de store gletsjere, der strækker deres gletsjerarme ud i mange grønlandske fjorde.

Studiet af havstrømmenes samspil med gletsjerne på den grønlandske vestkyst har afgørende betydning for forvaltningen af de grønlandske fiskeressourcer - her ved Ilulissat Isfjord. Foto: Peter Bondo Christensen
Med en simpel vandhenter og moderne elektroniske måleinstrumenter, kan forskerne hente data fra hele vandsøjlen. Her bliver forskerne assisteret af mandskab fra insektionsskibet Knud Rasmussen. Foto: Peter Bondo Christensen
Fordelingen af Baffin Bay Polar Water (BBPW) i år, hvor koldt BBPW når helt ned til Fyllas Banke ved Nuuk. Rød farve viser hvor BBPW når tæt til havoverfladen og gul farve viser BBPW i dybereliggende vandlag. Varmere Subpolar Mode Water (SPMW) bliver i disse år trængt helt mod syd. Kystvandet (CW) er en blanding mellem de forskellige vandmasser og vand fra fjordene. De blå pile viser en sydgående strøm i de øvre vandmasse,r når BBPW udelukkende dannes i den nordlige del af Baffinbugten (Figuren er modificeret fra den videnskabelige artikel: doi.org/10.1029/2022JC018724).

Et nyt studie, der bygger på 70 års målinger foretaget langs Grønlands vestkyst, viser, at en kold vandmasse fra nord har stor betydning for temperaturen langs Grønlands Vestkyst og dermed for klimaforandringerne.

Gennem de sidste 10 år ser det ud til, at temperaturen i havet langs Grønlands vestkyst er faldet en smule. Det ændrer vores forståelse af de mekanismer, der driver havstrømme og temperaturændringer langs Grønlands kyst.

”Studiet viser, at Baffinbugten i nogle år sender en store tunge af koldt vand langt mod syd. Hvor det kolde vand når gletsjerne i fjordene, bremses afsmeltningen af isen fra gletsjerne. Fx er der gennem flere år observeret en opbremsning af afsmeltningen fra de store ikoniske gletsjer ved Ilulissat (Jakobshavn isbræ) og Nuup Kangelua (Godthåbsfjorden)”, fortæller oceanograf John Mortensen, Klimaforskningscenteret, Grønlands Naturinstitut.

Det nye studie er netop offentliggjort i Journal of Geophysical Research Oceans, AGU.

Vigtige resultater af det nye arbejde

Man har indsamlet data om temperatur og saltholdighed i vandet udfor Nuuk helt tilbage fra 1950. Nu er tidsserien blevet så lang, at forskerne kan begynde at uddrage nye erkendelser.

Skal man forstå svingningerne i 70 års temperatur og saltholdighed i havet udfor Vestgrønland, skal man studere vekselvirkningen mellem tre vandmasser: koldt Baffin Bay Polar Water (BBPW), Vestgrønlandsk Kystvand (CW) og Subpolar Mode Water (SPMW).

Nogle år når koldt BBPW helt ned forbi Nuuk og det skaber store ændringer i havet udfor Vestgrønland. Forskerne ved endnu ikke helt, hvor BBPW dannes. Noget tyder på den grønlandske side af nordlige del af Baffin Bugten, men måske kan det dannes hele vejen ned til Nuuk.

”Vi bliver nødt til at tænke anderledes mht. disse vandmasser og strømforhold under de nordlige himmelstrøg. Det er det kolde nedtrængende vand, der afgør, om varmere vand sydfra kan trænge op nordpå og dermed være med til at smelte indlandsisen”, siger professor Søren Rysgaard, Arktisk forskningscenter ved Aarhus Universitet, som sammen med John Mortensen står i spidsen at det omfattende arbejde.

Inden for oceanografien har man gennem mange år forklaret bratte ændringer i vandtes temperaturer og saltindhold (de såkaldte salinitets-anomalier) som vand, der kom fra Østgrønland ned forbi Kap Farvel og op langs Vestgrønland. Det viser sig nu ikke at holde stik.

”Den lange tidsserie af data, viser at temperaturen og havets indhold af salt har været bemærkelsesværdig stabil gennem de sidste 70 år. Det strider mod den generelle opfattelse at det globalt bliver varmere og at Arktisk opvarmes tre gange hurtigere end resten af verden”, siger Søren Rysgaard.

Fiskebestandene og økosystemet langs Grønlands vestkyst er helt afhængige af havstrømmene og ny viden om vandcirkulationen langs kysten giver derfor også anledning til nye overvejelser om den Grønlandske fiskebestand og økosystem.

Læs også:

Se relaterede videoer:

https://youtu.be/UCAHzQZ3NAI

https://youtu.be/1nRppX07fWw

https://youtu.be/ZKawY0_h52I

Yderligere oplysninger:

Oceanograf John Mortensen, Klimaforskningscenteret, Grønlands Naturinstitut. Tlf.: +299 361239; Email: jomo@natur.gl

Professor Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet. Tlf.: 2464 3206; Email: rysgaard@bio.au.dk