I takt med det bliver varmere og varmere i Arktis, smelter havisen med stigende hastighed. Man ser det tydelig, hvis man flyver over havisen. Store turkisblå søer bryder den hvide overflade.

Men sollyset reflekteres dårligere fra disse mørke søer sammenlignet med den hvide is. Og den absorberede varme får bare isen til at smelte endnu hurtigere.

Nu har ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen fra NordCEE, Syddansk Universitet og Klimacenteret ved Naturinstituttet i Nuuk sat sig for at undersøge livet i disse søer, der har havisen som bund.

Målrettet fælles indsats
Det internationale arktiske samarbejde, Arctic Science Partnership, gennemfører fra marts til oktober, 2014 et stort anlagt forskningsprogram Young Sund i Nordøstgrønland.  Gennem en række indsatsperioder af tre uger bor og arbejder ti personer fra mange forskelige lande ad gangen ud fra Forskningsstation Zackenberg i Daneborg.

Når alle feltkampagner er ovre, har mere end hundrede forskere gennem en koordineret indsats bidraget til en bedre forståelse af hvordan et varmere klima påvirker udvekslingen at kulstof mellem oceaner, is, sne, land og atmosfære i Arktis.

Heidi Louise Sørensen deltog i den tre uger periode i slutningen af juni, hvor smeltevandssøerne var mest udbredte.

Stort potentiale
Planktonalger fra havet fanges i havisen, når vandet fryser til. Mens sne og is ligger tykt, får planktonalgerne ikke meget lys.

Men når isens overflade og sneen på isen smelter gennem foråret dannes større eller mindre smeltevandssøer. Alger, der er frosset inde i havisen, frigives til disse søer, som overvejende er ferske. Og her er der masser af lys. Det giver et højt potentiale for produktion af planktonalger.

Indtil videre er der kun målt lave produktionsrater i sådanne søer.

”Vi vil gerne finde ud af, hvordan det kan være,” fortæller ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen.

Algernes produktion kan være begrænset af næringsstoffer, for høje lysintensiteter, UV-bestråling og de græssere, der lever af bakterier og planktonalgerne.

”Søerne er små økosystemer, hvor de mikroskopiske alger er helt afhængige af de næringsstoffer, bakterierne frigiver, når de omsætter algecellerne. Og vi har en teori om, at algernes produktion muligvis ryger videre til bakterierne eller bliver græsset af små dyr - meiofaunaen. Derfor måler vi også bakteriernes produktion og ser på de dyr, der spiser alger og bakterier,” fortæller Heidi Louise Sørensen.

Fem kunstige søer
For at få svar på de mange spørgsmål, har Heidi lavet fem kunstige søer på havisen. Her tilsætter hun forskellige kombinationer af kvælstof og fosfor, ligesom hun skærmer en af søerne mod UV-indstråling. Samtidig følger hun to naturlige smeltevandssøer, hvoraf hun har tilsat kvælstof og fosfor til den ene af dem.

Målet er at finde ud af, hvor meget algerne i smeltevandssøerne betyder for det samlede kulstofbudget i det det arktiske hav.