Rypelyngens delikate hvide blomst drejer sig mod solen på den arktiske tundra. Den lille fine rypelyng er en af de mest udbredte planter i det arktiske område og en vigtig fødekilde for mange planteædere.

Selvom den nejer ungpigeagtigt i polarvinden er det en gammel dame. Rypelyng kan blive op mod 100 år gammel og er derfor helt afgørende for den terrestriske primærproduktion.

For at lyngen kan blomstre, gro og sætte frø skal den bestøves, men forskerne her endnu ikke tilstrækkelig viden om præcist hvilke insekter, der besøger den hvide blomst i den lyse polarsommer og dermed sikrer, at der bliver ved med at være dale og bjergdrag med blomstrende rypelyng.

Det spørgsmål kaster lektor Tomas Roslin og biologistuderende Mikko Tiusanen fra Helsinki Universitet, Finland, sig nu over.

Klæbrige blomster

De to forskere vil snyde rypelyngens bestøvere. I stedet for at lande i blomstens solgule midte, hvor de kan fylde sig med nektar, skal bestøverne lokkes til at besøge en kunstig blomst - en klæbrig papskive. Det klæbrige pap er af samme materiale som væksthuse benytter til at fjerne uønskede insekter.

Når først insekterne har taget det forkerte valg og sat sig i den kunstige blomst, er der ingen vej tilbage. De vil være limet til papskiven og Mikko vil indsamle og artsbestemme hver enkelt uheldig bejler.

Gennem den korte sommersæson sætter Tomas og Mikko 1800 kunstige rypeblomster ned ved siden af de rigtige blomster. Insekterne, der fanges af det klæbrige papir, afslører hvilke arter, der bestøver rypelyng og hvornår de enkelte arter gør det i den korte sommersæson. 

Ved at sætte klæbrige blomster ud på forskellige steder, får forskerne viden om, hvilke insekter der findes hvor. Og ved at måle frøproduktionen hos rypelyng de samme steder, kan de vurdere hvor vigtige forskellige insekter er for rypelyngens produktion.

Hele Arktis inddrages

Arbejdet finder fortiden sted ved Zackenberg forskningsstation i Nordøstgrønland. Selv om det er en primitiv metode, de to forskere anvender, fungerer den aldeles udmærket. På nogle sommerdage fanger en kunstig blomst op til fem insekter. Så forskerne regner med at rejse hjem med mere end 10.000 insekter, der senere skal artsbestemmes.

De to forskere har derudover fået andre forskere rundt omkring i Arktis til at anvende samme kunstige blomster. Til sammen bliver det et enestående datamateriale, der kan belyse, om der findes ”småkryb”, der kan sikre en vigtig plante i fremtidens Arktis

Med klimaændringerne kommer sommeren nemlig tidlige og tidlige i det højarktiske område. Det påvirker både insekterne og blomsterne. Og det får højst sandsynlig en betydelig indflydelse på, om de forskellige insekter, der er vigtige for at bestøve blomsterne, også er til stede i fremtiden. Insekter, der skal udføre deres afgørende arbejde for at hele økosystemet fungerer og som bestemmer om rypelyngen også farver tundraen hvid i fremtidens varmere klima.

Studierne af rypelyng og dets bestøvere er blot et af mange delstudier, der ledes af lektor Tomas Roslin fra Helsinki Universitet og som udføres fra Zackenberg felststation i Nordøstgrønland i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet. Studierne kaster lys over, hvordan det arktiske fødenet fungerer og giver forskerne mulighed for at forudsige, hvilke ændringer et varmere klima vil betyde for planter og dyr i Arktis.

Yderlige oplysninger:

Mikko Tiusanen, Department of Biosciences, University of Helsinki: Mikko Tiusane(at)Helsinki.fi

Tomas Roslin, Department of Agricultural Sciences, University of Helsinki: Tomas Roslin (at)Helsinki.fi

Se også:

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2014/07/24110244.htm

http://www.helsinki.fi/foodwebs/dryas/index.htm