Mikroskopiske plantonalger, der er usynlige for det blotte øje, er den grundsten, der sikrer mad til alle havets levende væsner fra små krebsdyr til store hvaler. Plantonalger skal bruge lys og næringsstoffer for at producere føde ved fotosyntese.

Et tykt lag havis – eventuelt dækket med sne – hindrer, at solens stråler trænger ned i havet og slukker dermed for lyset for algerne. Men i takt med at havisen bliver tyndere og tyndere og helt forsvinder i Arktis, trænger der mere og mere lys ned i havet. Giver det flere og flere planktonalger og dermed mad til flere fisk, hvaler og havfugle i Arktis? Forskerne har ikke et entydigt svar.

Mere lys i havet giver kun en højere produktion af planktonalger, hvis der er nok med næringsstoffer – og det kniber ofte. I takt med at Arktis tør, løber der nemlig mere og mere ferskt og næringsfattigt vand ud i fjordene og videre ud i havet. Det ferskere vand ligger sig oven på det mere salte vand og hindre at næringsstoffer fra bundlagene kan trænge op i zonen med lys. Og det er kun i denne zone planktonalgerne er aktive.

Mixotrofe alger spiller på flere tangenter

Men nu viser et helt nyt studium, der offentliggøres i dag i det anderkendte tidsskrift Nature - Scientific Reports, at såkaldte mixotrofe planktonalger kan få en helt afgørende rolle i det arktiske havs produktion af føde.

Mixotrofe alger er små encellede planktonalger, der både kan lave fotosyntese og få energi ved at æde andre alger og bakterier. Dermed kan de holde sig i live selvom fotosyntesen er begrænset af lysmængden og lave koncentrationerne af næringsstoffer i vandet.

I Nordøstgrønland målte et hold forskere produktionen af planktonalger under havisen i den højaktiske fjord, Young Sund, der ligger ved Daneborg.

”Vi kunne vise, at plantonalgerne under havisen faktisk producerede op til halvdelen af den totale årlige planktonproduktion i fjorden”, fortæller post. doc. Dorte H. Søgaard fra Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for studiet.

Tyndere havis og smeltevandspytter oven på havisen giver hurtigt mere lys ned i havet under havisen.

”Mixotrofe planktonalger har den fordel, at de kan holde sig kørende ved at spise andre alger og bakterier, som supplement til fotosyntesen, når lyset er begrænsende. Det betyder, at de er helt klar til at lave fotosyntese, når en smule af solens lys, når ned i havet. Endvidere evner mange mixotrofe alger at leve i relativt ferskt vand og ved meget lave koncentrationer af næringsstoffer – forhold der ofte råder i vandlagene under havisen om foråret når isen smelter,” forklarer Dorte H. Søgaard.

Giftige alger slår fisk ihjel

Forskerne målte gennem ni døgn, hvordan de mixotrofe alger hurtigt blomstrede op under den tykke men smeltende havis i Young Sund i det arktiske forår i juli måned, hvor solen fik mere magt og flere smeltepytter bredte sig på havisen.

Algerne tilhører en gruppe, der går under navnet haptophytter. Mange af disse alger er giftige og i Nordøstgrønland blomstrede de op i mængder, man tidligere har fundet i Skagerrak ved den sydlige del af Norge. Her slog de giftige planktonalger store mængder af laks ihjel i norske opdrætsanlæg.

”Vi ved at haptofytter ofte optræder i områder med lav saltholdighed – som vi eksempelvis ser det i Østersøen. Det er derfor meget sandsynligt af mixotrofe planktonalger fremover vil optræde hyppigere under ferskere forhold i Arktisk og at de kan blive en helt afgørende faktor for den samlede produktion af føde i områder, hvor afstrømning af ferskt vand fra land påvirker havets saltholdighed”, siger Dorte H. Søgaard.

Forskerne bag projektet påpeger, at det er første gang, man har målt en opblomstring af mixotrofe alger under havisen i Arktis.

Yderligere oplysninger:

Dorte H. Søgaard, post. doc. Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: doso@natur.gl; telefon: +45 6116 4226.

Søren Rysgaard, Professor, centerleder Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: rysgaard@bio.au.dk; tlf.: +45 2464 3206.

Læs originalartiklen her: www.nature.com/articles/s41598-021-82413-y