Sæler, isbjørne, spækhuggere, narhvaler og rovfugle! Dette er blot nogle af de dyr, som Christian Sonne, ny professor på Bioscience på Aarhus Universitet, har beskæftiget sig med. Christian Sonne og hans kollegaer har bl.a. undersøgt tungmetallers sundhedsskadelige effekter på rovdyr, og denne undersøgelse af giftstoffer, som har været i gang siden 1999, er formentlig verdens mest omfattende studium af dette i vilde dyr.